Klubnyheder

3 nye ansigter på holdet - del 1 af 3

23. nov. 2018, kl. 20.52

På vores netop afholdte generalforsamling, fik vi 3 nye ansigter i bestyrelsen. Her en lille præsentation af den første i rækken,  Joe Domino.

5 hurtige spørgsmål til Joe..


1: Fortæl om dig selv?

Jeg er far til Laura Sonne Domino på dame serie 1 og Mathias Sonne Domino på U16 drenge, herudover har jeg været aktiv sponsor i KIF  elite i mange år igennem mit advokatfirma, Kaiser § Domino advokatfirma, som ligger her i Kolding og har en afdeling i Fredericia. vi har også ved lejlighed været sponsor i moderklubben.

2: Din rolle i klubben?

Jeg ser min rolle i klubben som en stærk erhvervsprofil, som kan bidrage med samarbejdet med vores sponsorer og vores leverandører, endvidere kan jeg via min uddannelse være med til at forhandle og sikre fornuftige aftaler og dermed sikre, at KIF bliver opfattet, som en mere professionel klub for dem vi interagere med. Jeg vil også gerne bidrage til et forbedret samarbejde mellem KIF Elite, Kif håndbold og ud til vores teamdanmark samarbejde/elitelinjen for folkeskole og ungdomsuddannelserne.

3: Hvorfor best arbejde i KIF håndbold?

Jeg elsker at se håndbold, uanset om det er liga for voksne eller om det er et af ungdomsholdene, og vil gerne være med til at give muligheder, der bibeholder unges interesse for sport og sammenhold, som der følger med. Det er sundt både fysisk og psykisk og man lærer utroligt meget af foreningslivet. Jeg har 10 års erfaring som bestyrelsesformand i en badmintonklub i Aarup, hvor jeg var med til at opretholde og udvikle en skræntende ungdomsafdeling, som led under manglende interesse fra forældre og voksne medlemmer - jeg vil gerne være med til at sikre, at KIF fortsat er og bliver ved med at være en attraktiv håndboldklub med en bred og professionel tilgang og en sammenhængende klub, hvor der er sammenhold på tværs af køn og årgange.

4: Hvad arbejder I pt. med i jeres ministerium?

Erhvervsministeriet: lige nu arbejder vi stærkt på at forbedre og optimere vores tøjsponsorer og indføre en lang række andre synlige muligheder for dem som gerne vil bidrage, samt gøre det lettere for den enkelte erhvervsminister at udføre sit job, således at der bliver overskud til at sælge flere sponsorater, end lige det der dækker. I fremtiden skal vi have mere fokus på, hvor vi kan bruge vores events, muligheder mv. til at skabe mere økonomi i klubben, så vi kan lave endnu bedre tilbud til vores medlemmer.

5: Er der andet vi skal vide om dig, noget du vil fortælle?

Jeg er ofte i hallen, når der er kampe og jeg er altid klar til en snak, hvis man har ideer til, hvordan vi kan finpudse vores fantastiske klub og de ting vi gør.

Mød bestyrelsen her


Klubnyheder