Vi ønsker i KIF Håndbold at udbrede så specifik og relevant information og viden til vore medlemmer, forældre, sponsorer, ledere og andre intressenter.

Vi benytter HoldSport som vort primære medie for kommunikation, for på den måde - enhver tid, at kunne dokumentere internt hvem informationen er tilgået.

Vi arbejder med nyheder, artikler, interviews, beretninger og billeder/billedehjul, med hensyntagen til den enkeltes ret til anonymitet og diskression.

Samtidig er vi er bevidste omkring de udfordringer der er på hhv. lukkede platforme (WhatsApp, snap ect.) og så sandelig også på åbne sociale platforme (FB, Instagram), samt offentlige medier som aviser og TV. 

Billede og video på nettet - hvad siger loven?

Persondataforordningen gælder også på nettet. Bliv helt klar over, hvordan I må bruge billeder og video på nettet:

Situationsbilleder er ok

I henhold til Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internet, kan man lovligt offentliggøre situationsbilleder uden forudgående at have indhentet samtykke. Udgangspunktet er således, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondataforordningens § 6, stk. 1, litra f.

Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne for eksempel være gymnaster til et stævne, gæster til en opvisning, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have.

Modsætningen hertil er portrætbilleder.

Portrætbilleder kræver samtykke

Portrætbilleder defineres som billeder, hvor formålet netop er at afbillede/portrættere en eller flere bestemte personer. Det kunne for eksempel være holdbilleder, klassebillede, pasfoto og lignende.

Holdbilleder

Hvis en forening derfor ønsker at offentliggøre holdbilleder på deres hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt person på billedet, eller dennes forældre afhængigt af elevens alder.

Kommercielle sammenhænge

Skal billederne bruges til plakater, der skal anvendes i kommerciel sammenhæng er markedsføringsloven relevant. Efter markedsføringsloven gælder et princip om god markedsføringsskik, som beskytter personer mod brug af deres billede og navn, uden at de har givet deres samtykke. Skal plakaterne anvendes i kommerciel sammenhæng, og her tænkes ikke kun på plakater, men også i en videre forstand, kræves der derfor samtykke.

Undtagelsen hertil er, hvis der er tale om at billederne indgår i en egentlig redaktionel sammenhæng. Herved forstås, at billedet indgår som en integreret del af en publikation, for eksempel en artikel, på lige fod med publikationens øvrige illustrationer og i en naturlig tekstmæssig - herunder reportagemæssig - sammenhæng.

Persondataforordningen bestemmer!

Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som elektronisk behandling af personoplysninger. Det gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende, eller det bringes alene. Persondataforordningens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted.

Datatilsynet har tidligere i en række konkrete sager vurderet lovlighed af offentliggørelse af billeder på internettet ud fra interesseafvejningsreglen  samt de grundlæggende principper i persondatalovens § 5 (nu persondataforordningens artikel 5) om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet. 

25. maj 2018

(genkendt genoptryg fra DGI)

Samtykke til brug af portrætbilleder - BARN.pdf

Samtykke til brug af portrætbilleder - Voksen.pdf